Quantcast
Channel: Frida Elm » trold
Viewing all articles
Browse latest Browse all 2

Rokketand og en lidt speciel seng

$
0
0

Den seneste uges tid har jeg sovet i en lidt speciel ”seng” – nemlig den bænk, hvor jeg har bamser under. Bænken er godt nok noget kortere end mig, men så kan man jo bare ligge med benene op ad reolen ved siden af.

Mor og far synes vist, at det er lidt fjollet – men jeg har insisteret og fået lov til det alligevel. Sikkert nok fordi, at de har set, at jeg faktisk sover fint der.

I går tog jeg så jeg så tingene et skridt videre. Mor sagde, at hun ville åbne skuffen under sengen, så jeg ville falde blødt ned i bamserne, hvis jeg trillede ned fra bænken. Og så fik jeg den idé, at jeg ville lægge mig ned i skuffen med det samme – og der faldt jeg så i søvn.

Mor og far løftede mig godt nok op på bænken igen, da jeg sov. Men i løbet af natten vågnede jeg og lagde mig ned i skuffen igen – også selvom det betød, at jeg først måtte fjerne en stor madras for at få skuffen åbnet.

Forrige tirsdag var jeg i øvrigt også hos sundhedsplejersken sammen med mor for at blive tjekket. Jeg fik både en syns- og høretest. Og synstesten var fin, mens sundhedsplejersken mente, at jeg måske hørte lidt dårligt.

Jeg tror nu selv, at det var fordi, jeg ikke helt havde forstået, hvad jeg skulle. Men for en sikkerheds skyld så tager mor mig med til en ørelæge. Hos sundhedsplejersken blev jeg også målt og vejet. Og jeg er nu 116 cm høj og vejer 21,6 kg.

Efter sundhedsplejersken kom jeg tilbage på skolen, hvor jeg spiste frokost. Imens hentede mor Vilde i børnehaven, og så tog vi sammen med Ellinor til Tivoli for at se på halloween-udstilling.

I Tivoli mødtes vi med far, og så så vi på trolde, hekse og græskar – og vi fik også en candyfloss. Bagefter var vi på Rasmus Klump legepladsen, hvor vi også så et show med Rasmus Klump. Turen sluttede med pandekager, inden vi tog bussen tilbage – først for at hente vores ting på skolen og derefter for at aflevere Ellinor.

Om fredagen var der forældrekaffe i SFO’en, hvor far kom for at hente mig. Efter jeg havde været til svømning (som jeg selv cyklede til), skulle jeg ud for at rasle med Olivia, Jolie og Vilde. Jeg blev klædt ud og malet i ansigtet, og så gik vi rundt i vores to opgange.

Desværre var der ikke så mange hjemme, men vi fik alligevel en del slik – ikke mindst fra Gabriele. Det delte vi oppe hos os, hvor også Zandra og Shyam kom på besøg (mens far var til koncert). Så det blev lidt sent, inden jeg kom i seng.

Lørdag skulle mor ud for at øve sig i at fotografere sammen med nogle andre. Så Vilde og jeg hyggede hjemme med far. Vi spillede iPad og så tv.

Om aftenen røg min (første) rokketand så endelig ud. Mor havde lige nået at sige, at det ville være sejt, hvis den røg ud samme dag. Så drejede jeg en enkelt gang på den – og så var den ude.

Jeg ville rigtig gerne gemme rokketanden, så jeg skrev en seddel til tandfeen om, at hun ikke måtte tage den – men gerne give en mønt alligevel. Og næste morgen lå der både en mønt og en seddel fra tandfeen om, at jeg gerne måtte beholde tanden. Så nu har jeg den i en lille æske.

I øvrigt er min anden rokketand også meget løs. Så mon ikke den ryger helt ud inden et par dage. Og så kan jeg få flere mønter til min sparekat.

Søndag var Olivia på besøg om formiddagen. Og til frokost kom Rita og Jesper på besøg. Efter vi havde spiste, gik vi alle sammen ned på min skole – og Olivia kom med. Her kørte vi på rulleskøjter, og jeg var efterhånden også blevet ret god til det. Mens vi var der, kom Silje forbi på sin nye cykel.

Næste dag var det så skoledag igen. Og om aftenen var jeg så træt, at jeg faldt i søvn på sofaen – inden far nåede at læse godnathistorie for Vilde og jeg.

Tirsdag havde jeg tidligt fri fra skole, så mor og Vilde hentede mig tidligt, og så var vi på besøg hos mors veninde Anja, som havde fået en lille baby. Om aftenen var jeg igen meget træt, så jeg faldt i søvn midt under godnatlæsningen.

Om fredagen skulle jeg igen til svømning sammen med far. Og da vi kom hjem igen, gik far, Vilde og jeg ned til Olivia, Jolie og Shyam. Her var Rosa, Anna og Peter der også – mens mor var i byen med Zandra, Rie og Mette.

Hos Olivia spiste vi spaghetti carbonara til aftensmad. Bagefter så vi tv og spiste fredagsslik. Klokken 20.45 kunne jeg ikke mere og bad om at komme i seng – som den første.

Selvom jeg var kommet en times tid senere i seng end normalt (og i øvrigt sov på en legebænk), så vågnede jeg alligevel kl. 6 som sædvanligt. Derfor måtte jeg også lege selv nogle timer, indtil Vilde og far stod op (mens mor sov lidt videre).

Dagen blev brugt derhjemme, hvor jeg så tv, tegnede, spillede iPad og Afrika Stjerne med far. Og om eftermiddagen hjalp jeg lidt med til at bygge et nyt skab, der skulle stå på mit værelse.

Søndag byggede jeg en papborg sammen med mor (af kasserne som skabet var kommet i). Mor skar borgen ud med en hobbykniv, og så malede jeg den – og jeg lavede også papfigurer til.

Om eftermiddagen mødtes vi med Johannes, Per og Anne på legepladsen ved min skole. Og bagefter var de hjemme hos os, hvor Johannes og jeg bl.a. spillede Afrika Stjerne.

I denne uge har jeg rigtig haft besøg af mine veninder. Mandag kom Silje med mig hjem efter skole. Og her kom først Olivia og senere Rosa også på besøg. Så vi spiste alle sammen aftensmad med far (mens mor var ude og Vilde var hos Jolie).

Og i går var det så Ellinors tur til at komme på besøg – og spise aftensmad hos os. Vi blev i øvrigt hentet af mor og Vilde, som kom kørende i vores nye kassecykel. Efter den gamle blev stjålet for næsten to måneder siden, har vi ventet på en ny – og i går fik vi den så endelig.

I øvrigt er vores postkort fra Rom langt om længe kommet frem. Dem, som vi havde skrevet til, fik dem i går – næsten en måned efter, at de var skrevet. De er ikke ligefrem hurtige, de italienere.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 2

Latest Images

Trending Articles


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Nishizumi Maho (Girls und Panzer)


Knabstrup krus landmand serie


Flandre Scarlet (Touhou)


SKE48 – Pareo wa emerald – PV_HQ


Koshigaya Komari (Non Non Biyori)


Mushroom Dance


Akaza Akari (Yuruyuri)


Kaname Madoka & Akemi Homura (Puella Magi Madoka Magica)


Hachikuji Mayoi (Bakemonogatari)


Motor startet im warmen Zustand schlecht. HILFE!


Koobee A790T LeWa


NMB48 – Bokura no Eureka (Dance Version) [2013.06.19]


Patchouli Knowledge Cooking (Touhou)


Minami Kotori? (Ai Mai Mi)


Cat & Nazrin (Touhou)


Aida Mana (PreCure Dokidoki!)


Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Misaka Mikoto (Toaru kagaku no railgun)


Sælges: Bertram TX rca (Kabler)